Annonce

Annonce

En mejetærsker på en mark

Hos Maskinpartner i Vejle, der servicerer landbrugsmaskiner, oplever man flere reservedele i restordrer. Foto: Colourbox

Mekanikere må være kreative for at holde høsten i gang

Hvis maskinerne svigter i denne høstsæson, må mekanikerne ofte tænke kreativt for at holde hjulene i gang. Der er nemlig leveringsproblemer og ventetid på mange reservedele.

Dette års høst er i fuld gang, og det er væsentligt for landmændene, at høstmaskinerne kører uden lange driftsstop i den travle tid. Men på grund af generelle forsyningsproblemer og lange leveringstider på reservedele, kan det være en udfordring, hvis maskineriet svigter denne høst.

Det skriver JP Vejle, der er en af JyllandsPostens lokalredaktioner.

Hos Maskinpartner i Vejle, der servicerer landbrugsmaskiner, oplever man flere reservedele i restordrer, og det stiller nye krav til mekanikerne, der må finde på kreative løsninger.

”Vi skal prøve at holde kunderne kørende med det, vi nu har og kan få. Hvis der eksempelvis er en styreboks, vi ikke kan få fat i til en mejetærsker, så er vi nogle gange nødt til at se, om vi kan reparere den. Det plejer vi ikke at gøre, for det er ikke helt lige til, men vi er nødt til at prøve det – og ellers må vi se, om vi kan låne en hos en maskine, der står til salg,” fortæller værkfører Lars Nielsen til JP Vejle.

Værkstedet opfordrer samtidig til, at man allerede nu bestiller tid til vintereftersyn, hvis man vil være sikker på, at delene er på lager til den tid.

Flere artikler fra samme sektion

Planter ændrer deres genetik på økologiske marker

Over tid tilpasser planter sig genetisk til de specielle forhold ved økologisk landbrug. Det viser etmere end 20 år langt forsøg. Resultaterne demonstrerer, hvor vigtigt det er at dyrke sorter specielt til økologisk landbrug.

14-05-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning

Pesticid på konventionelle majs gør maskinførere syge: Melder om hovedpine, kvalme og opkast

Næsten hver femte maskinstation har oplevet, at chauffører blev syge, når de arbejdede med konventionelle majs, som er bejdset med pesticidet Korit. Midlet er forbudt i Danmark, men kommer alligevel hertil via et hul i lovgivningen. Ifølge Økologisk Landsforening bekræfter det behovet for at udbrede økologien.

13-05-2024 9 minutter Pesticider,   Planteavl

30 års data viser, hvordan klimaet har ændret sig i Midtjylland

De seneste 30 år har budt på højere temperaturer og øgede mængder nedbør i Midtjylland, viser data fra en vejrstation ved Foulum. Det stiller krav til landbrugets omstillingsevne, siger forsker.

08-05-2024 3 minutter Klima,   Forskning